Skip to content

Cart

Free delivery • 3-7 business days

Your cart is empty

Article: Ro signaturdiamanten: Historien bag detaljen

Ro signaturdiamanten: Historien bag detaljen

Kig lidt nærmere på dit smykke fra Ro Copenhagen. Måske finder du den på siden af din ring eller i låsen på din halskæde: en lille brillantsleben diamant, der fanger lyset et kort øjeblik. Det er Ro signaturdiamanten. En detalje, der ikke behøver at gøre opmærksom på sig selv for at have betydning.

Hvad er Ro signaturdiamanten?

Ro signaturdiamanten er en lille, naturlig diamant i brillantslibning og en gennemgående detalje i vores smykker. Den er vores signatur og en kærlig hilsen til dig, der bærer smykket. En påmindelse om ro, indre styrke og glæden ved at være dig selv.

Du finder den i størstedelen af vores design, med et par få undtagelser. Nogle steder passer den ikke til formen, og så lader vi designet stå for sig selv. Mindre er mere. Også når det gælder vores signatur.

Hvad diamanten minder dig om

Den lille diamant bærer et ønske fra os til dig: at du må finde ro i at være den, du er. Mærke, hvad der betyder noget for dig, og give det plads i dit liv.

Det kan være let at glemme i en hverdag med mange indtryk og forventninger. Her kan et glimt fra diamanten blive et lille øjeblik, hvor du husker dig selv midt i alt det andet.

Ro behøver ikke vente, til alt er på plads. Den kan også findes, mens livet forandrer sig, og du endnu ikke kender vejen. Signaturdiamanten er symbolet på tillid til dig selv og den styrke, du bærer med dig.

Kan du få øje på den?

Kig rigtig godt efter på denne Signetring:

Ro signaturdiamanten på siden af en Signet-ring fra Ro Copenhagen.

Har du fundet den? Lige dér på siden af ringen - til venstre på billedet - sidder den lille, funklende Ro signaturdiamant.

En diamant kun til dig

Signaturdiamanten er bevidst underspillet. Den har en diskret plads i smykket, hvor du måske først opdager den, når lyset falder helt rigtigt. Et lille glimt mod guldet, når du rækker ud efter din kaffe. Når solen reflekteres i dit smykke. Eller når du lukker dit armbånd om morgenen.

Måske er der ingen andre, der lægger mærke til den, men du ved, at den er der. En lille forkælelse, du kan glæde dig over, hver gang du bærer smykket. For os ligger luksus ikke i det store og det larmende. Den ligger i kvaliteten, i detaljen og i at vide, at den er der.

Valgt med omhu

Selv den mindste detalje er valgt med omhu. Ro signaturdiamanten er naturlig og af kvaliteten TW.VS. Den er købt konfliktfrit hos officielle forhandlere i overensstemmelse med FN’s resolutioner, ligesom vores øvrige diamanter og ædelsten.

Alle vores smykker er håndlavet i 18 karat rødguld eller hvidguld, som er 100 % genanvendt og 100 % nikkelfrit. Vi samarbejder udelukkende med værksteder, der følger Responsible Jewellery Councils standarder for etik, sociale forhold, miljø og menneskerettigheder. Hellere lidt, men godt.

Tag roen og styrken med dig

Nu kender du historien bag den lille diamant. Næste gang du tager dit Ro smykke på, håber vi, at du bærer det med en følelse af at have roen og styrken med dig. Hver dag, lige dér i din Ro signaturdiamant.

Moden kvinde med smykker i 18 karat guld fra Ro Copenhagen.

Ofte stillede spørgsmål om Ro signaturdiamanten

Hvor sidder Ro signaturdiamanten?

Det varierer fra design til design. Den sidder ofte diskret, for eksempel på siden af en ring eller i låsen på et armbånd. Kig godt efter, når du modtager dit Ro Copenhagen smykke, og nyd øjeblikket, når du opdager den lille funklende signaturdiamant.

Får jeg et diamantcertifikat?

Ja, der følger et diamantcertifikat med dit smykke med Ro signaturdiamanten. Her finder du oplysninger om den lille naturlige diamant, så du har vished om, hvad du bærer, og kan gemme dokumentationen sammen med smykket. Lær om, hvordan diamanter værdisættes her.

Hvad betyder Ro signaturdiamanten?

Ro signaturdiamanten er en kærlig hilsen til dig, der bærer smykket. Den er en påmindelse om ro, indre styrke og glæden ved at være dig selv.

Hvilken kvalitet har diamanten?

Signaturdiamanten er, af kvaliteten TW.VS og købt konfliktfrit hos officielle forhandlere i overensstemmelse med FN’s resolutioner. Læs mere om vores materialer her.

Hvor mange carat er Ro signaturdiamanten?

Ro signaturdiamanten er en naturlig diamant på 0,003 carat. Den er bevidst lille og underspillet, så den ikke tager opmærksomheden fra smykkets design. En personlig detalje til dig, der bærer det.

Har alle smykker fra Ro Copenhagen en signaturdiamant?

Signaturdiamanten har sin plads i langt de fleste af vores smykker. I enkelte design udelader vi den af hensyn til formen. Hver detalje skal føles naturlig i smykket. Det gælder også vores signatur.

Do you want to explore and read more?

Maria Bindslev-Hansen ordner en brudekjole hos Dress Studio Copenhagen.

Maria Bindseil-Hansen om at lytte til sig selv som kommende brud

Hvordan finder man ro i et af livets største valg, når alle omkring en har en mening? Vi har talt med Maria fra Dress Studio Copenhagen om brudekjoler, mavefornemmelse og det, der kan ske bag et lu...

Read more