Ønsker du at være en del af en lille virksomhed, hvor dit arbejde gør en stor forskel? Så skal du søge stillingen som SoMe-praktikant hos Ro Copenhagen. Vi søger en praktikant, der kan assistere og bidrage aktivt inden for SoMe. Du vil få muligheden for at være en del af en spændende vækstrejse, hvor du kan få ansvar, teste kreative idéer og præge din egen hverdag.

Du vil blive en del af følgende arbejdsopgaver:

Dine arbejdsopgaver vil være at skabe inspirerende og unikt indhold til vores digitale platforme, samt engagerer dig med vores følgere. Derudover vil du i samarbejde med teamet, assistere i at udvikle nye kreative content strategier, og bidrage til idéudvikling. Helt konkret, skal du:

  • Planlægge & udførelse af organiske posts, stories og reels ugentligt.
  • Udvikle og producere video indhold til både SoMe og Webshop.
  • Skrive captions på dansk og engelsk.
  • Kommentere og interagere med folk på SoMe.
  • Opdatere vores forhandlerbilledbank ugentligt.
  • Hjælpe med at udarbejde og eksekvere en contentplan.
  • Overvåge og analysere performance af vores indhold, herunder rapportering.

Hvem er du

Vi ser gerne, at du er studerende inden for markedsføring, branding, eller lignende, og har en nysgerrighed og vilje til at lære. Derudover vil det være godt, hvis du;

  • Har en passion for smykker og bæredygtig branding.
  • Er fortrolig med sociale medier og følger med i de nyeste trends.
  • Kan arbejde i Canva, Later, Adobe-pakken & motiveres af at skabe indhold.
  • Er flydende i dansk og engelsk, med stærke kommunikationsevner.
  • Er kreativ, detaljeorienteret og visuel med æstetisk sans.
  • Har masser af god energi, nysgerrighed & ambitioner.
  • Arbejder struktureret, proaktivt & selvstændigt. 

Praktiske informationer

  • Praktikstillingen er på 37 timer om ugen i den aftalte periode.
  • Arbejdsstedet er Baldershøj 27, 2635 Ishøj.
  • Tiltrædelse er snarest muligt.
  • Samtalerne foregår løbende.

Interesseret i praktikstillingen?

Send din ansøgning og CV til mail ansoegning@rocopenhagen.com.